Tolk og sammenlign: Goethe, Welhaven og Wergeland

Tolk og sammenlign diktene «Alvekongen» av Johann Wolfgang von Goethe, «En vårnatt» av Johan Sebastian Welhaven og «Til Foraaret» av Henrik Wergeland. Pek på sentrale trekk ved form og innhold. Finn eksempler på romantiske trekk.

«Alvekongen» står også i Intertekst Vg2 s. 471.

Se en animasjon av Alvekongen på Youtube

2_9 Goethe Welhaven og Wergeland_s.jpg

J.W. Goethe:
Alvekongen (Der Erlkönig)

Kven rid her så seint i natt og vind??
Det er ein fader med sonen sin.?
Han har små guten trygt i sin arm,?
tek fast ikring han og held han varm.

Min son, kvi vender du andletet frå??
Sjå, elvekongen, å far min, sjå,?
med slep og krone og gull på hand!?
Min son, det er eit skoddeband.

Du ljuve barn, ver med meg no!?
Rett fagre leikar leikar vi to.?
Min elvebard er av blomar full,?
og mi mor skal kle deg i kåpa av gull.

Å far min, å far min, du høyrer då vel?
kva alvekongen meg løynleg fortel??
Ver roleg, du må roe deg no!?
Det turre lauvet raslar i sno.

Sei, gilde gut, om med meg du går??
Mine døtrer gjev deg kvar ting du trår,?
mine døtrer leier den leiken i lund?
og voggar og dansar og syng deg i blund.

Å far min, å far min, du ser då vel
der?dei alvemøyar i mørke krær??
Min son, min son, det ser eg då vel,?
kring eldgamle tre driv skuggar sitt spel.

Du lokkar meg, min hug har i lekkjer du lagt.?
Og er du kje viljug så brukar eg makt.?
Å far min, å far min, no slit han og dreg,?
alvkongen gjer noko vondt mot meg.

Den gamle kulsar, så rid han i hast,?
små guten klynkar, han klemmer han fast,?
og mødd han når sin eigen bø;?
den vesle gut på hans arm var død.

1821. Gjendiktet av Hartvig Kiran.

J.S. Welhaven:
En vårnatt

Vårnatten stille og sval
favner den slumrende dal.
Elvene nynne de lange
dæmpede, dryssende sange,

Alfer sukke
for de smukke
lilier: «O, tager os tilfange!»

Fjeldtoppens sølvblege skjær
viser, at månen er nær:
over de samlede graner
skyerne svæve som svaner.
Snart vil blide
Stråler glide
over al den herlighed, du aner.

Luk dog ei øiet inat,
våg med erindringens skat!
Her, mens du sidder alene,
åbner sig mindernes scene,
her vil fromme
skygger komme
vinkende blandt månelyse grene.

Hør, hvor de hviske dig ømt
alt hvad din længsel har drømt,
se, hvor de bringe tilbage
gjenskin af fagrere dage!
Lad det tindre;
det vil lindre
smerten i dit savn og i din klage.

1844

Henrik Wergeland:
Til Foraaret

O Foraar! Foraar! red mig!
Ingen har elsket dig ømmere end jeg.

Dit første Græs er mig meer værd end en Smaragd.
Jeg kalder dine Anemoner Aarets Pryd,
skjøndt jeg nok veed, at Roserne ville komme.

Ofte slyngede de Fyrige sig efter mig.
Det var som at være elsket af Princesser.
Men jeg flygtede: Anemonen, Foraarets Datter, havde min Tro.

O vidn da, Anemone, som jeg fyrigen har knælet for!
Vidner, foragtede Løvetand og Leerfivel,
at jeg har agtet eder meer end Guld, fordi I ere Foraarets Børn!

Vidn, Svale, at jeg gjorde Gjæstebud for dig som for et
hjemkommet fortabt Barn, fordi du var Foraarets Sendebud.

Søg disse Skyers Herre og bed, at de ikke længer maae ryste Naale
ned i mit Bryst fra deres kolde blaa Aabninger.

Vidn, gamle Træ, hvem jeg har dyrket som en Guddom
og hvis Knopper jeg hvert Foraar har talt ivrigere end Perler!

Vidn Du, som jeg saa ofte har omfavnet
med en Sønnesønssøns Ærbødighed for sin Oldefader.

Ah ja, hvor tidt har jeg ikke ønsket at være en ung Løn
af din udødelige Rod og at blande min Krone med din!

Ja, Gamle, vidn for mig! Du vil blive troet.
Du er jo ærværdig som en Patriark.

Bed for mig, skal jeg øse Viin paa dine Rødder
og læge dine Ar med Kys.

Din Krone maa alt være i sit fagreste Lysgrønt,
dine Blade alt suse derude.

O Foraar! den Gamle raaber for mig, skjøndt han er hæs.
Han rækker sine Arme mod Himlen, og Anemonerne,
dine blaaøiede Børn, knæle og bede at du skal
redde mig -- mig, der elsker dig saa ømt.

Fra Morgenbladet, 1845

Ordforklaringer

Faraar: vår

Anemone: en slags blomst

Leerfivel: hestehov

Ta kontakt med digitalt@fagbokforlaget.no for å få tilgang til denne ressursen
Eller

BM dbok Ta kontakt med digitalt@fagbokforlaget.no for å få tilgang til denne ressursen
Eller logg inn